Sådan vælger du repertoire

English below ☟

Vi kender det godt. Følelsen af at være helt ”fri” efter en koncert – nu er det endelig tid til at finde nye stykker at gå i gang med! Du har måske allerede nogle i tankerne, noget du har hørt i en periode eller ville spille i et stykke tid nu. Du har bare ventet på at blive færdig med dine gamle stykker først. I al spænding, forventning og glæde går du ind i øvelokalet med 120% energi. Nu skal det ske! Du sætter de nye noder op på nodepulten, lader øjnene glide ned over siden, hører melodien for dit øre og begynder indstuderingen. De 4 første fraser går glimrende, du kan allerede forestille dig, hvor fantastisk det bliver. Du begynder at øve din venstre hånd, så hænderne sammen, du øger tempoet og det klinger helt fantastisk. Så går du videre med stykket, på samme måde, skridt for skridt, indtil den første grimme tekniske forhindring opstår. Du øver det på forskellige måder og vrider din hjerne for øvemetoder og hvad du nu ellers kan finde på. Det virker bare ikke… Frustreret går du videre, ”Måske kan jeg vende tilbage til det senere”. Men der går ikke længe, før den næste forhindring kommer. Du begynder at spænde i kroppen, måske uden at lægge mærke til det, men trykker hårdere og hårdere til. Hvorfor. Fungerer. Det. Ikke!   Måske tænker vi ikke så meget over det, men at vælge det rigtige repertoire er enormt vigtigt. Som musikere blomstrer vores kreativitet, når vi performer musik, som passer til os – både stil- og teknikmæssigt. Men der findes så meget god musik, og nogle gange kan vi (eller vores elever) godt have en tendens til at vælge repertoire, som er alt for svært i forhold til, hvad vi på nuværende stadie er i stand til at præstere. Dette resulterer i en unødvendig bekymring, angst, skuffelse og i værste tilfælde måske endda skader.   Så hvordan skal vi vælge repertoire? Det ville være nemt, hvis vi bare valgte det ”standard” repertoire, som alle professionelle burde kunne til fingerspidserne og som publikum genkender og elsker. Men det kan også være kedeligt, hvis det ikke tiltaler os, eller hvis vi ikke spiller andet end dét. Her kommer min personlige guideline til, hvordan jeg ville gøre.  

1. Vælg noget, du kan lide– ikke noget du ”burde”

Vælger du et stykke, du virkelig brænder for og elsker, vil du have større motivation til at øve på det og lære det rigtigt godt. Det bliver sjovere for dig at lege med de musikalske idéer og elementer, og du vil faktisk nyde at øve dig. Vælger du derimod et præludium og fuga, fordi det er et krav til din bacheloreksamen at vælge noget Bach, men du faktisk ikke bryder dig om dem, går der længere tid indtil du når dertil, hvor du nyder at performe dem. Husk at musik ikke er en pligt, det er en nydelse!  

2. Periodisk spredning

Det er helt i orden, hvis du er den store romantiker. Eller hvis du virkelig har et wienerklassisk hjerte. Eller et impressionistisk sind. Vi har alle sammen vores favorit perioder, komponister eller værker – og disse områder skal vi selvfølgelig også dyrke. Men det er også vigtigt at komme vidt omkring alle perioder, så dit repertoire har et bredere stilistisk spredning, der dækker alt fra barok og wienerklassisk til romantisk, impressionistisk og måske endda noget helt moderne. På den måde lærer du ikke både stilarterne at kende, men du garanterer også, at der til enhver koncert vil være noget, publikum kan lide alt efter smag og behag.  

3. Ikke for tungt eller for krævende

Hverken at øve på eller at lytte til. De fleste mennesker kan bedst lide, hvis det er noget, man kan appellere til med det samme – uanset om du er publikum eller musiker. Prøv at finde noget, som er ”forståligt” og ikke kræver den alt for dybe tallerken at gennemskue, men stadig er interessant efter 100 gennemspilninger.  

4. En blanding af krævende og mindre svære stykker

Det er ikke særlig motiverende, hvis du har et repertoire, som er 100% sikkert og nemt at komme igennem. Omvendt er det heller ikke sjovt at have mange stykker, der er for tekniske svære og udfordrende at performe, så bare at tænke på dem giver dig myrekryb. Det gælder om at finde en god balancegang, hvor du måske har 1-2 værker, som kræver alt dit fokus, men samtidig har 2-3 ”lettere” stykker, du kan mestre rimelig hurtigt, så du kan slappe lidt mere af.  

5. En smule originalitet skal der til

Selvfølgelig skal du vælge noget klassisk, som publikum kender og du selv elsker. Haydn, Mozart, Beethoven – you name it. Men der er også noget særligt i at vælge et værk eller komponist med lidt mere original karakter, som folk ikke har hørt før eller kender så meget til. På den måde er der ikke en præfabrikeret opfattelse af værket fra publikum, og ergo heller ikke noget at sammenligne dig med. For mig er det disse værker, jeg slapper mere af omkring. Og tro mig – publikum kommer til at huske dig for det!   Det kræver lidt og mere til at sammensætte et skræddersyet repertoire til netop dig. Men det er ofte tiden værd. Lyt til en masse værker, find ud af hvilken stil, der tiltaler dig mest, gå på opdagelse i vores store musikbibliotek med både klassikerne, men også dem, der måske er blevet glemt bag gemmebogen. Det er faktisk en smadderlærerig proces – men det er sjovt, og i sidste ende betaler det sig.   Rigtig god jagt!

We all know it. The feeling of “freedom” after a concert – now it is time to finally find some new pieces to practice! You might even have some in your mind, something you’ve heard for a while or wanted to play for some time. You’ve just been waiting to finish your old repertoire. You walk into the practice room with 120% energy. You are filled with excitement, expectation and joy. Now it is the time to make it happen! You put the new scores on the music desk, your eyes are sliding down the first page, you hear the melody for your inner ear and start to study the score. The first 4 phrases are flawless. You can already imagine how amazing it is going to be. You begin to practice your left hand, then both hands together. You increase the tempo after a while and the sound is just great. Then you continue, step by step until the first ugly technical obstacle crop up. Now you start to practice it in all the different ways you can remember, what your teacher has told you to do before and how you can imagine solving it. But it just doesn’t work… In frustration, you decide to continue, “Maybe I can come back to this later”. But it doesn’t take long before the next challenge. Now you start to tense in your muscles, maybe you are not even aware of it. You press down the keys harder and harder. Why. Doesn’t. It. Work!   Maybe we are not even giving it a thought but choosing the right repertoire is extremely important. As musicians, our creativity blossoms when we perform music that fits our style and technique. There is so much great music, but sometimes we (or our students) tend to choose repertoire that’s beyond our reach compared with what we can truly master at this point. This results in unnecessary worry, anxiety, disappointment and in worst case injuries.   So how do we choose repertoire? It would be easy just to go with the flow and play the “standard” repertoire. The pieces every professional musician should be able to play to their fingertips. The pieces every audience recognizes and loves. But it would be boring if it doesn’t appeal to us, or if we are only playing that. So here is my guideline on how I would do.  

1. Choose something you like – not something you “ought”

By choosing a piece you really love, you will get bigger motivation to learn and perform it very well. It will be a lot funnier to play with the musical ideas and elements, and you’ll enjoy practicing. On the other hand, if you are only choosing a prelude and fugue because you have to play Bach for your bachelor recital, but you don’t really like them, it will take you much longer to start enjoying them while performing. Remember, music is not a duty, it is a pleasure!  

2. Cover all the periods and styles

It is absolutly fine if you are a romanticist. Or if you have a Viennese classical heart, or an impressionistic soul. We all have our favorite period, composer or pieces – and we have to practice those, without doubt. But it is also important to cover as many periods and styles as possible, so your repertoire becomes more widen. Everything from baroque and Viennese to romantic and impressionistic – maybe even some completely modern as well. In this way, you will get to know every style but at the same time, you the audience will be guaranteed something they like no matter taste.  

3. Not to heavy or demanding

Either to practice or to listen to. Most people like something they can appeal to immediately – no matter if you are the audience or the actual performer. Try to find something understandable and ‘”transparent” but still interesting after a dozen playthroughs and concerts.  

4. A mix of difficult and less demanding pieces

It is not very motivating if you have a repertoire which is 100% safe to play through. On the other hand, it is not funny to have too many pieces which are too demanding that even thinking of them makes your hands shiver. It is all about the good balance – find 1-2 pieces that demands all your focus, but still have 2-3 “easier” pieces, so you can relax and enjoy them fully.  

5. A bit of originality

Of course, you have to play something classical the audience recognize and that you love. Haydn, Mozart, Beethoven – you name it. But there is also something completely magical about choosing a piece or even a composer, the audience don’t know so well. In this way, there won’t be any comparison. For me, I personally feel more relaxed and perform better. And believe me – the audience will remember you!   Actually, it takes a lot to put together a custom-made program to you. But usually it is worth it. Listen to a lot of different works, find out which style you like the most, go discover the huge music library with all the classics and the not so known pieces as well. It is actually a very instructive experience – but it is funny and it’s definitely worth the time and energy.   Happy hunting!