Motivation – hvad er det for mig?

English below☟

Plejer du at tonse derudaf med 120 km/t – men nu er det som om, der ligger en betonklods på din indre bremse? Som om dit kreative og energiske jég pludselig er helt vildt træt og orker ingenting? Plejer du at elske dit job og brænde for dit arbejde – men du kan ikke længere se meningen i galskaben? Som om at glæden ved at gå på arbejde er væk, og arbejdsdagen er ørkesløs lang? Eller plejer du at være systematisk og effektiv, men nu kan du hverken se hoved eller hale i det hele? Plejede du at hilse på dine kollegaer med et imødekommende smil, med tonsvis af overskud til at hjælpe andre – men nu orker du ikke engang selv at bede dem om hjælp længere? For de fleste der vender tilbage efter en lang sommerferie, er det måske ikke et nødvendigt emne endnu – ofte er de topmotiverede og vil bare gerne i gang med at spille. Men inden vi får set os om, er vi i midten af oktober og gassen er allerede gået af ballonen. Så lad os da bare være på forkant og prøve at forhindre det i at ske. Kan du nikke genkendende til spørgsmålene foroven? Bare rolig. Det betyder det ikke, at du er syg eller bipolar. I virkeligheden sker det for forbavsende mange. Du er blot en ildsjæl, som har mistet visionen ud af syne for en, forhåbentlig, kort stund. Måske har dine kollegaer endda slet ikke lagt mærke til, at alting ikke er, som det plejer at være hos dig – men du er røget i en grøft af mismod og manglende mening. Det kan komme som en stor overraskelse hos dem, der oplever det for første gang. Du har svært ved at se dig selv i øjnene, eftersom du ikke kan genkende dig selv – det er en side, du ikke har lyst til at være. Derimod hvis det er sket flere gange før, er tanken måske snarere ”for fanden, ikke nu igen!” Men lad os da bare være ærlige: du magter det ikke! Det kan dræne dig fuldstændigt for håb og energi, også selvom du er klar over, at det bare er for en periode, og at du nok skal komme op i gear igen. Du skal ”bare lige” finde gejsten – lige nu ligger det bare så langt væk, og du ved ikke rigtig, hvad du skal stille op. Men motivation kommer ikke af sig selv – du skal selv finde den! Men hvad er motivation egentlig? Motivation er et begreb, som beskriver den drivkraft, der får os til at handle som vi gør. Det opfordrer derfor til en aktiv handling – fysisk eller mentalt. Det er en proces, hvor en målrettet aktivitet initieres og fastholdes – men det kræver også, at man skal kunne fastholde sit engagement undervejs. Okay, det har jeg forstået. Men hvad kan jeg så selv gøre? For det første: den selvmedlidenhed og medynk, du føler – drop den. Det er nu din opgave at hive dig selv op fra kulkælderen. Du bliver nødt til at forstå, at andre ikke kan hjælpe dig, hvis ikke du selv vil have hjælp. Når først du er fast besluttet på at gøre noget ved det, kan vi begynde at bevæge os videre ned ad listen:

1. Lyst og interesse

Først og fremmest skal du kende til de to typer motivation, man typisk skelner mellem – den indre og ydre. Indre motivation er drevet af lyst, nysgerrighed og interesse. Det skal være noget, som du kan lide og som du synes er sjovt. Her er kendetegnet, at man ikke er drevet af udefrakommende konsekvenser – det er så nydelsesfuldt, at selve handlingen er belønningen i sig selv og yderligere opmuntring er derfor ikke nødvendig. Så, helt seriøst, spørg dig selv: Hvorfor spiller jeg musik? Hvad er mit drive? Hvorfor synes jeg, det er sjovt? Er det den euforiske følelse efter en lang koncert? Den fredfyldte følelse og nydelsen under en performance? Eller måske følelsen af at kommunikere via musikken, mere end man kan med ord? Uanset hvad, er det vigtigt at tænke over og huske på. På den måde kan det hjælpe på ens motivation til at komme tilbage til det oprindelige engagement.

2. Mål og belønning

Her er der mere tale om ydre motivation, udøvelsen af en aktivitet for at opnå et udfald. Vi kender det sikkert alle fra dagligdagens gøremål, de ting vi bliver nødt til at gøre inden deadline – altså et mål efterfulgt af et ”resultat”. Vi skal følge vores børn i skole, tage på arbejde eller selv i skole inden klokken ringer ind – hvilket resulterer i enten et lettelsessuk eller plagen af den dårlige samvittighed over ikke at have nået det i tide. Vi skal præstere på arbejdet eller i skolen, overholde deadlines og helst nå alle de ting på vores to do liste inden vi får fri – som vil ende med enten en vaskeægte high-five til os selv samt anerkendelse fra kollegaer eller et næsten umærkeligt drag om munden fra overordnet, som vil få os til at krympe tæer. Det samme gør sig gældende indenfor musikkens verden. Vi skal måske øve os for at komme velforberedt til time – så vi kan få ros fra læreren. Eller også skal vi øve os til en kommende koncert, så tingene sidder fuldkommen i skabet – så vi kan få vores velfortjente bifald fra aftenens publikum. Eller måske det er vi helt nede i det lavpraktiske: vi skal kunne beholde vores job for at betale for huslejen. Uanset hvad, vil der altid være et direkte eller indirekte mål, med vores øvning – og i sidste ende kan det være dét, som gør, at vi kommer op og ud ad døren om morgenen. Så spørg dig selv: Hvad er mit mål? Hvilken belønning får jeg, hvis jeg opnår det? Hvordan kommer jeg derhen?

3. Repertoire

Et vigtigt og uundgåeligt punkt på dagsordenen. Vi har sikkert alle hørt eller læst om FLOW – den tilstand hvor man er så opslugt af en aktivitet, så man bliver fyldt med en intens følelse af tilfredshed og styrke, at man helt glemmer tid og sted. Og tro det eller ej, men det passer faktisk – også på øvning. Hvis vi øver på noget, som er for nemt eller hvis vi hele tiden øver på den samme måde, begynder hjernen at kede sig og vi bliver hurtigere træt. Hvorimod hvis man vælger et repertoire, som ligger lige på grænsen på hvad man kan og ikke kan spille, er det pludselig sjovere at øve sig, fordi du hele tiden bliver udfordret – men ikke mere end, at du sagtens kan løse problemerne ved blot at anstrenge dig nok. Så for at starte ét sted, kan du lave en liste over dit repertoire lige nu: Hvad går du og øver på? På hvilke områder udfordrer mit repertoire mig – og hvad mestrer jeg allerede? Er det ét stykke, du er i gang med at indstudere eller har du et større repertoire, hvor du både skal vedligeholde, indstudere og øve performance? Det er vigtigt også at sætte ord på, hvad du allerede kan. Husk hele tiden at give dig selv det velfortjente klap på skulderen, når noget går godt, fremfor kun at fokusere på den lange liste med ting, du skal forbedre – dét er ikke særligt motiverende.

4. Læringsmiljø

Vi kender det faktisk alle sammen godt. Hvis vi har været til en koncert med en professionel, fået en øjenåbner til en masterclass, læst en tankevækkende artikel eller set en motiverende film – vi bliver inspirerede og får lige pludselig mere gejst til at udrette noget med vores liv. Der er en fin balancegang mellem inspiration og motivation – men det er individuelt. Nogen bliver inspireret af at være i et læringsmiljø, hvor de spiller sammen med jævnaldrende mens andre lærer bedst når de får undervisning i høj kvalitet. Derfor, spørg dig selv: Hvad inspirer mig? Hvordan lærer jeg bedst – og hvorfor? Når først du har reflekteret over dét, er det nemmere at finde og tilpasse dig dit optimale læringsmiljø. Til sidst, men ikke mindst, skal man huske på, at ingen af os er ens og vi reagerer derfor forskelligt i forskellige situationer. Derfor findes der heller ikke en endegyldig model/teori, der gælder for alle i en bestemt situation – ej heller for samme person i forskellige situationer. De fire punkter skal derfor ses som komplementære, som kan supplere hinanden sammen med dine egne oplevelser og erfaringer. Men uanset hvad, vil det være et godt sted at starte. Tilbage er der kun at ønske jer held og lykke – jeg håber, I kan bruge dette indlæg til at finde frem til hvad der netop er jeres motivation.