
English below ☟
Vi ser dem hver uge, vores elever. De kommer, de spiller, de modtager undervisning og så bliver de sendt hjem igen med den samme besked hver gang, ”Øv dig til næste gang, jeg glæder mig til at høre, hvor meget bedre, du er blevet”. Standard musikundervisningen nu i dag er på 20 minutter, medmindre man vælger mere. Men hvor meget af tiden bruger du egentlig på at undervise dem – og hvor lidt af tiden bruger du på at snakke med din elev og lære dem at kende? Som venner? Måske reflekter vi ikke rigtig over det. Jeg mener, vi snakker jo med dem, når vi instruerer dem i, hvad de skal gøre – ”Prøv lige at spille det samme igen, men liiiidt langsommere, så du har bedre overblik ”, og når vi roser dem for deres indsats – ”Ja sådan! Det var super!”. Og det må da i princippet tælle som kommunikation, ikke? I bund og grund, jo. Men hvis vi lige bruger et halvt minut til at tænke over de bedste lærere, vi har haft gennem livet. De lærere, som virkelig har gjort indtryk. Som vi havde det sjovt med, og som kunne få os til at lave vores lektier, øve os eller hvad der nu måtte være. Hvad er det karakteristiske træk ved dem? De er menneskelige – og venskabelige. Vi føler, at vi har et godt forhold til dem, fordi vi kender dem. De deler ikke kun ud af deres viden, men også af deres liv ved siden af arbejdet – og omvendt fortæller vi dem, hvad vi nu måtte synes er interessant i vores liv. Og det er netop dén kommunikation, vi skal have fat i, hvis vi skal opbygge til solidt forhold til vores elever, hvor vi kan stole på hinanden og have det sjovt sammen – for så er de også mere motiveret til at øve sig derhjemme, fordi det ikke længere er som at ”gå i skole”, men mere som en legeaftale med en kammerat. Men hvordan gør vi det? Og hvad er vigtigt at vide – både for os, men også for eleven?1. Hvorfor spiller du?
Der er ikke to mennesker, som er ens. Nogen starter med at spille, fordi de har hørt én før. Andre spiller, fordi forældrene siger, at de skal gå til et instrument. Men hvorfor spiller netop dén elev? Er det for hyggens skyld, eller vil eleven videreuddanne sig? Ved at kende deres mål og motivation, kan vi bedre tilrettelægge vores undervisning efter, hvad de egentlig vil med musikken. Jeg kan personligt mærke, at jeg nogen gange har lidt svært ved de lidt ældre elever, som har spillet i 5-6 år, fordi forældrene siger, at de skal, men at de egentlig ikke rigtig gider selv. Men af en eller anden grund, har de trods alt stadig fortsat med at spille i alle de år – så et eller andet må da tænde dem, bare en lille smule. Derfor prøver jeg på alle mulige måder at finde frem til, hvad netop deres motivation for at spille er – bare for at gøre det lidt nemmere og sjovere for dem selv, men også for mig. Det er også vigtigt at notere sig, at målet kan skifte fra år til år. Derfor kan det være en rigtig god idé at tage en lille snak med dem efter et år eller to, for at være sikre på, at de ikke er på vej et andet sted hen end hvad du forestiller dig.2. Hvorfor bør du øve dig?
Man kan ikke lære at spille et instrument ved kun at bruge 20 minutter på det hver uge, når man kommer til undervisning. Det er vigtigt, at de også får øvet sig de 6 andre dage om ugen. Alle kan ”lære” at slå en vejrmølle ved at se en video på YouTube, men det er de færreste, som kan gøre det uden at have prøvet det et par gange først – dvs. at øve sig. Det samme gør sig gældende for musikken. Det er vigtigt at få forklaret eleverne, at hvis de gerne vil forbedre sig og spille de stykker, de gerne vil – og få det til at lyde godt, vel at mærke, så bliver de nødt til at øve sig dagligt. De bliver nødt til at yde en indsats derhjemme, også når hverken vi lærere eller forældre sidder og ”overvåger” dem. Ved at tydeliggøre over for eleverne, hvad vi forventer af dem, når de kommer til undervisningen, gør vi dem bevidste om, hvad der faktisk skal til, når man går til musik.3. Hvordan bør du øve dig?
Dette er et virkelig vigtigt punkt! Mange elever, og specielt de nye, har ingen anelse om, hvordan de skal øve sig. Der er mange, som bare sætter sig hen til klaveret, når de lige husker det, laver et par gennemspilninger og stopper igen efter et par minutter, fordi de nemt bliver demotiveret. Enten fordi det er for nemt, eller fordi de tror, det er god og effektiv øvning. Et eksempel kan være, hvis en elev tror at en svær passage kan blive spillet efter et par gange i næsten-tempo – men hvad det rent faktisk kræver, er mere at øve det langsomt 30 gange. Derfor kan det være en rigtig god idé fx at give dem en ”lektiebog”, hvor man lige noterer ned i løbet af timen, hvordan eleven skal øve sig derhjemme. Det behøver ikke at være meget mere end et par stikord, men så ved både forældrene og eleven, hvad de skal gøre. Sæt tid af til at forklare dem det grundigt, for det er virkelig dét værd! Både for eleven, men også din egen motivation.4. Hvorfor skal du spille dette stykke?
De gange, hvor vi vælger et stykke for eleven, er det vigtigt at fortælle dem, hvorfor de skal spille det. Er der et bestemt formål, som fx at øve på pedalen, at udvikle det klanglige, eller at blive bedre til at spille med hurtige og ferme fingre? Selvfølgelig ved du som lærer lige præcis hvorfor samt hvad det gavner, men hvis ikke du fortæller det til din elev, kan han/hun sidde tilbage med den følelse af, ”hvorfor?”. Det er ikke fordi, du skal komme med et længere foredrag omkring dit repertoirevalg, men det er altid en god idé at indvie eleven i hvad stykket gør godt for, og hvor i er på vej hen. Selvom vi har mange elever, vi ser til dagligt, er det virkelig umagen værd at tænke over vores kommunikation til dem. Ved at bygge et godt forhold til vores elever, gør vi det både nemmere og sjovere at komme til undervisning – for begge parter!Are you actually communicating with your student?
We see them every week. They come to class, they play, we teach them and send them home again with the sentence, “Practice well for the next lesson, I’m looking forward to hear how much you have improved”. A standard lesson today in Denmark is 20 minutes, unless you choose something differently. But how much time do you use to actually teach them – and how little time do you use for communication? Getting to know them better, as friends?
Maybe we don’t even reflect about it that much. I mean, we do talk to them when we instruct them in how to do things – “Try to play the same again, just a biiiit slower, so you have a better overview”, and when we praise them for their effort, “Yes, bravo! That was really nice!”. And that counts for something, right?
Well, yes it does. But if you think about the best teachers you’ve had during your music education. Those teachers that really made an impression. That we used to have fun with and those teachers, who could make us practice and basically do whatever they wanted us to. What are characteristically? They are human – and friendly. We feel that we have a great relationship with them, because we actually know them. They do not only share their knowledge with us, but also tells us about their lives beside work – and in the same way, we used to tell them about all the interesting things, we have experienced in life. See, that’s the communication, I’m talking about. We need that in order to build a solid relationship to our students, where we can trust each other and have fun together – then they probably also feel more motivated to practice at home. In this way, it feels less school-ish and more like a playdate with a good friend.
But how do we do that? And what is important to know – for us and the student?
