Fra fremmede til din bedste ven – sådan griber du nye stykker an

English below ☟

 

YES! Endelig et nyt stykke! Det er ligesom at starte på en frisk – noget nyt at øve på, noget man skal lære at kende, bearbejde og få til at fungere, indtil det lyder som musik. Det kan være en enormt spændende og sjov proces at starte på – indtil vi støder på den første udfordring. Måske er det en fingersætning, som skal løses. Eller også er det koordinationen, rytmen eller noget helt fjerde. Vi arbejder med det, løser det og går videre. Det hele kører rigtigt godt indtil vi møder den næste mur – denne gang er det måske noget teknisk, der driller. Eller også kan vi ikke få passagen op i tempo? Vi lægger hovedet i blød og bearbejder det trin for trin, indtil det nogenlunde sidder. Så går vi videre. Nu støder vi på endnu et lag af forhindringer – fraseringen er underlig, det klinger ikke som det skal, eller vi ved måske slet ikke, om det lyder rigtigt? Og hov, hvordan er helhedsindtrykket af stykket egentlig? I frustration giver vi op for en stund og holder en pause. Det kan også være lige meget, det kan vel fikses i morgen…

 

Kender du følelsen af, at det går for langsomt med indstuderingen? Eller ved du ikke helt, hvordan du skal gribe det an, når du får et nyt stykke mellem hænderne? Du starter måske bare med at øve på stykket fra en ende af – så når du det, du når, og så arbejder du videre med det i morgen?

 

Jeg har i dag samlet 6 gode tips til, hvordan du hurtigst muligt lærer et nyt stykke.

  1. Helhedsindtryk

Start med at finde noderne. Gå på YouTube eller Spotify og find en indspilning af værket. Sæt dig med noderne foran dig og lyt til musikken, mens du følger med i noderne. Hør stykket igennem og gør dig nogle grundlæggende tanker:

  • Hvad er det for en slags musik?
  • Hvad er grundkarakteren, tempoet og dit førstehåndsindtryk?
  • Hvad er karakteristisk for musikken?

Find gerne 2-3 forskellige indspilninger af det samme værk, så du ikke ”låser” dig fast på én fortolkning. Sammenlign de forskellige indspilninger:

  • Hvad gør de ens?
  • Hvad gør de anderledes?
  • Hvilken kan du umiddelbart bedst lide – og hvorfor?

Ved at danne dig et overordnet indtryk af musikken, har du nu allerede en forforståelse for, hvad du skal i gang med at lære, men du får også en idé om, hvad du skal arbejde hen mod. Det gør selve processen lettere for dig, når du allerede har en forestilling om slutresultatet.

 

  1. Analyse og baggrund

Når du alligevel sidder med noderne, kan du lige så godt orientere dig i nodebilledet.

  • Hvem er komponisten og hvornår er stykket skrevet?
  • Er der en ”baggrundshistorie” for værket?
  • Hvilken stilperiode er vi i – og hvad er karakteristisk ved dén?
  • Hvad er værkets storform?
  • Hvilken toneart(-er) er vi i?
  • Hvad er tempobetegnelsen(/-erne)?
  • Hvor er klimaks i stykket og hvordan bliver der bygget op til dette?
  • Er der passager, du skal være særligt opmærksom på?

Du gør dig selv en tjeneste ved at bruge 5-10 minutter på at orientere dig i nodebilledet og danne dig et indtryk af selve værket, inden du så meget som spiller den første tone. Efterfølgende vil det føles lettere at indstudere værket samtidig med, at du får detaljerne i fx frasering og stilart med, fordi du har gjort det klart for dig selv, hvad du har med at gøre her.

 

  1. Små afsnit vs. helhed

Du har sikkert hørt det før. Ved at inddele værket i små afsnit/dele og øve på dem først, behøver du ikke at overskue og holde sammen på det hele på én gang. Det betyder, at du øver meget fokuseret på én del først – indstuderer, bearbejder og leger med de musikalske elementer og idéer indtil du ”mestrer” det afsnit, før du rykker videre til det næste. Det er også en genial idé, men samtidig må du ikke glemme at spille hele stykket igennem af og til, så du også får sammenhængen med. Det gør ingenting at delene ikke lyder lige godt – men det vil give dig et overordnet billede af, hvad du særligt skal arbejde med.

 

  1. Overgange

Dette gælder både overgangene fra del til del, men faktisk også fra sats til sats. Tager man delene først, er det tiltænkt, at man som udefrakommende ikke må høre, fra hvor til hvornår du har øvet – dvs. at overgangene fra del til del skal være helt smooth. Derfor er det ekstremt vigtigt også at huske på at øve fra slutningen af et afsnit til lidt efter det nye afsnit begynder. På den måde kæder du også bevidst afsnittene sammen, og værket som helhed får derfor et mere dynamisk udtryk.

Ved overgangene fra sats til sats skal du tænke på, hvordan du afslutter og starter det næste. Hvor lang skal pausen være? Hvornår skifter du karakter? Hvilken stemning vil du skabe herimellem – den samme, overraskende eller noget helt tredje? Gør dig nogen tanker, prøv det af og se, om det fungerer!

 

  1. Gennemspilninger

Når du har øvet på afsnittene for sig, er det tid til at lave en masse gennemspilninger. Ikke kun for memoreringens eller helhedsindtrykkets skyld, men lige så meget for at afprøve den endelige ”koncertsituation”, hvor du ikke kan tillade dig at standse og tage noget om. Ved gennemspilningerne er det en god idé, hvis du fx optager dig selv. På den måde kan du få et klarere billede af, hvordan det egentlig klinger ud i rummet. Derudover bliver du mere bevidst omkring, hvor i værket du er ”svagest” – fx hvis noget går galt, halter lidt bagefter det andet eller hvis du oplever usikkerheder i memoreringen. Men så har du prøvet dét, og du ved, hvad du skal arbejde med frem til den endelige performance.

 

  1. ”Performance”

Spil for nogen! Det er lige meget, hvis det er for en kollega, din mor, dine søskende eller en bamse. Det er vigtigt at få prøvet stykket i ”praksis”. Der kommer næsten altid til at gå noget galt – det svære sted du frygtede, eller måske et helt nyt sted, som aldrig har været et problem før nu. Det sker og det er helt normalt, når vi spiller det for nogen. Uanset om det er nerver eller en pludselig dominerende usikkerhed, så er det bare ikke det samme at spille for nogen, end når vi sidder med det selv i øvelokalet. Men det er sundt og lærerigt, så selvom det måske virker en smule ydmygende, så kast dig ud i det og prøv dig frem! Husk, at vi lærer af vores ”fejl”.

 

Prøv dig frem med disse 6 tips næste gang, du sidder med noget nyt – måske kan det hjælpe dig til en hurtigere og sjovere indstudering?

 

Rigtig god fornøjelse!

From strangers to your best friend – this is the way to approach new pieces

YES! Finally, a new piece! It’s like a new beginning – something else to practice on, something new to get to know, work on and make it sounds like music. It can be a really exciting and funny process – until we run into our first challenge. Maybe you need to figure out a fingering. Or it could be the coordination, the rhythm or something else. We work on it, fix it and move on. Everything is just fine until we come across the next wall – this time, it is maybe something technical that is teasing us. Or maybe we can’t make the passage work in a faster tempo? We put our thinking cap on and start working on it, patiently, step by step, until finally, it’s almost there. Then we continue. But soon we run into another problem – the phrasing is weird, it sounds strange or maybe we don’t even know if it sounds right? And wait, how was the general impression like? Frustrated, we give up for a while and take a break. Never mind… Whatever, it can be fixed tomorrow…


Do you know the feeling of studying too slowly? Or don’t you know what to do when you get a completely new piece? Maybe you just start from the beginning and then go with the flow?


Today I have 6 tips for you in order to learn a new piece in a faster way.

  1. General impression

Start by finding the scores. Go to YouTube or Spotify and find a recording of the piece. Sit down and have the scores in front of you while you listen to the whole piece. Think about some of those things while you look at the score:

  • What kind of music is it?
  • What is the general character, tempo and your first impression?
  • What characterizes this music?

Find 2-3 different recordings of the piece and listen to them so you don’t stick to only one interpretation. Compare the recordings:

  • Are there similar things?
  • What is different?
  • Which one do you like the most – and why?

By having an overview of the whole piece, you already have a preunderstanding for it – you have an idea of how it’s supposed to sound like in the end. It makes the process easier for you, if you have the final result in your ears.

  1. Analysis and background

When you have the music in front of you, you can as well brief the score for information:

  • Who is the composer and when is the piece written?
  • Is there any “background stories” about the piece?
  • Which music period are we in – and what are the characterizations?
  • What is the overall structure/form?
  • What are the tonalities?
  • What are the tempo markings?
  • Where is the climax and how is the piece building up to it?
  • Are there passages which need special attention?

  1. Small sections vs. the whole picture

I’m sure you’ve heard it before. By dividing the piece into smaller sections and practice on them first, you don’t have to cope with everything at once. It means that you only have to focus on a smaller part first – you have to study it, learn it and play with the musical elements and ideas until you’ve (almost) “mastered” them before moving on to the next. It is a brilliant idea, but at the same time, don’t forget to play through the whole piece sometimes to get the general overview and understanding of the piece. It doesn’t matter that some parts don’t sound as good as others, but it will give you an idea of what to work on next in order to bring the whole piece to another level.

  1. Transitions

This applies to both the transitions from one section to another, but also from movement to movement. In the first one mentioned, it is the idea that people from the outside won’t be able to hear from when to where you’ve practiced – so the transitions have to be as smooth as possible. Therefore, it is extremely important to remember practicing the end of one section to after the beginning on the next one. In this way, you consciously link the sections together and it will sound more dynamical.

At the transition from movement to movement, you have to think about how long pause you want. When do you change character – or do you even do that? Which atmosphere do you want – the same, surprising or something else? Try to image it, try it and see how it’s working!

  1. Playthrough

After practicing the sections by it selves, it is time to do a lot of playthroughs. Not only for the memorization, but the intention is also to try the “performance”-like situation. Here you can’t stop and practice a phrase again, you have to play from the beginning to the end. It could be a good idea to record yourself while playing in order to get a clearer picture of the sound. Furthermore, you will be more conscious about what your “weak points” are in the piece and you will know what to work extra on for the final performance.

  1. “Performance”

Play for somebody! It doesn’t matter if it is a colleague, your mom, sibling or even a teddy bear. The importance is to try it out in “practical”. There will almost always go something wrong – maybe the place you feared beforehand, or maybe somewhere else you’ve never doubted or even made a mistake until now. Regardless of nerves or the sudden self-doubt, it is always something else to play for somebody instead of sitting alone in the practice room. Even if it seems a bit humiliating, you should definitely do it! Remember, we only learn from our “mistakes”.


Try these 6 tips out next time you have a completely new piece – maybe it can help you to a faster and funnier learning?


Have fun!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.