Den mentale forberedelse inden performance

English below ☟

Den krybende nervøsitet, der kommer snigende jo tættere på koncertdagen, vi kommer. Den negative og tvivlsomme stemme indeni hovedet, der skælder dig ud og hakker ned på dig, når du laver gennemspilninger op til koncerten. Humøret, som får sig den største rutsjebanetur – det ene øjeblik er du glad og klar til at performe, men allerede i det næste øjeblik føler du slet ikke, at du kan klare det. Koldsveden, den mærkelige mavefornemmelse og adrenalinen, som får hjertet til at galopere afsted…

 

Jeg hører heldigvis til den mindre del af befolkningen, som ikke rigtig føler nervøsitet inden en optræden. Altså, jeg mærker da spændingen i maven og har mine egne ritualer inden en koncert, som jeg ”bilder mig ind”, har den mest positive effekt på min performance. Men jeg har aldrig rigtig lidt af præstationsangst eller sceneskræk. Dog synes jeg, det er enormt interessant at undersøge den mentale del af forberedelserne.

 

Ser du, lad os antage at du fysisk forbereder dig lige godt til to koncerter. Det er samme opsætning, du skal spille det samme stykke og du har øvet dig på samme måde. Du er i topform og er egentlig bare klar til at skulle fyre den af. Men alligevel går den ene koncert bedre end den anden – hvorfor?

 

Eftersom jeg er i gang med at skrive kandidatprojekt om netop samme emne, har jeg brugt mig selv som forsøgskanin. Siden september er jeg derfor begyndt at føre en ”tankedagbog”, hvori jeg skriver lidt om mine tanker og hvad jeg har lavet i løbet af dagen 5-7 dage inden en koncert. Efter hver koncert skriver jeg så et par hastige kommentarer ned. Efter min performance her i torsdags, begyndte jeg således at kigge tilbage på mine skriblerier. And guess what… Jeg har fundet et mønster!

 
De ting jeg gør, som hyler mig ud af den:

 

1. Negative tanker

”Jeg er ikke klar endnu”, ”det lyder ikke godt”, ”jeg er ikke tilfreds”, ”jeg kan ikke gennemføre det”.

Vendinger som disse dukker ofte op i mit hoved et par dage inden, jeg skal performe. Jeg indrømmer gerne, at jeg er perfektionist – men det kan man aldrig være med musik, og det har jeg efterhånden lært at acceptere med årene. Derfor er jeg også hurtig til at tage mig selv i den negative tankestrøm – og i stedet for at blive ved med at tale mig selv ned, prøver jeg at være mere positiv eller omformulere det anderledes, fx ”det behøver ikke at være 100% klar til koncerten” og ”efter koncerten vil jeg være glad for, at jeg gjorde det”.

Det er trods alt derefter, man er 100% sikker på, hvad man har brug for at arbejde videre med!

 

2. ”Dårlige” gennemspilninger

Jeg spiller tit igennem for nogle veninder inden den endelige performance. Det hele er sat op – stolene på rad og række, jeg skal bukke og de klapper. Hvis jeg kan komme til at optage/filme, gør jeg også det. Jo tættere på den endelige situation, jo mere spændt bliver jeg – og det er netop dét, jeg gerne vil teste; hvordan spiller jeg nu i forhold til, hvordan jeg gerne vil have det til den endelige performance. Men ret ofte går det ikke helt, som jeg vil have det. Der sker altid et eller andet uventet – måske glemmer jeg noderne, det klinger ikke smukt nok, jeg er ikke ”in the mood” eller noget helt fjerde. Og så får jeg en tendens til at tvivle igen. Men her prøver jeg altid at vente et par timer og kigge videoen/lytte lydfilen igennem og tage noter til, hvad der helt præcis skete inden i mig selv, de steder det glippede – var jeg for ukoncentreret? Manglende forberedelse? Uanset hvad det er, hjælper det mig næsten altid til at komme hen til et konkret svar og er noget, jeg kan løse inden den endelige performance.

 

3. Overøvning/opvarmning

På koncertdagen vil jeg altid gerne have god tid til at varme godt op og kigge på det, jeg skal spille. Jeg kan godt lide at være alene op til min performance, så jeg kan få ro i sindet og forberede mig mentalt på at skulle performe. Men hvis jeg kommer for tidligt ind i opvarmningslokalet, har jeg en tendens til at ”overøve” – og når så den endelige performance kommer, er jeg hverken i min bedste fysiske eller mentale tilstand til at stykket bliver gennemført med samme overskud, som da jeg fx lige har gjort i øvelokalet. Så det er også noget, jeg er begyndt at tænke mere over og planlægge lidt bedre – fx ved at sove lidt længe, spille en smule (max 45 min) op ad formiddagen, spise en god frokost og lave noget om eftermiddagen, for så at varme op i øvelokalet ca. 1,5-2 timer inden, jeg skal på. For sådan fungerer det mest optimalt for mig.

 

4. Mister fokus – under performance

Vi kender det alle sammen. Midt under ens spil bliver man af en eller anden grund pludseligt distraheret. For mit vedkomne er det ikke så meget, hvis der er en, der hoster eller andet – men det er min egen tankestrøm. Hvis jeg pludselig tænker ”YES, jeg er snart færdig” eller ”åh nej, nu kommer det svære sted” osv., har jeg en tendens til at glemme, hvad det er, jeg skal spille eller glemmer at lytte. Derfor har jeg nu øvet mig i finde tilbage til mit fokus, når disse situationer opstår. Det gør jeg enten ved at synge med på melodien i mit hoved eller simpelthen at nyde at performe ved virkelig at lytte efter, hvad det egentlig er, jeg producerer. På den måde leder jeg tankerne tilbage til, hvad jeg laver lige nu og her.

 

De ting jeg gør, som hjælper mig til en bedre performance:
1. Optagelser

Ca. en uge inden jeg skal performe, kan jeg godt lide at optage en indspilning dagligt. Jeg lytter altid til dem – enten med eller uden noder, og gør mig noter om, hvad der var specielt godt og hvad jeg skal have kigget på dagen efter. 3 dage inden i performance, spiller jeg stykket igennem 3 gange i træk, med optager på, bare for at teste om jeg kan gøre det. Hvis det lykkedes – og her mener jeg at komme igennem stykket med en eller anden form for overskud til at lege med de musikalske elementer, ved jeg, at jeg er i fysisk stand til at gennemføre koncerten med 100% overskud, og det beroliger mig meget.

 

2. Positive tanker

Som nævnt tidligere, prøver jeg altid at tænke positivt op til koncerter. Hvis noget lykkes i min øvning, roser jeg altid mig selv og smiler, giver mig selv et klap på skulderen – det er mindst lige så vigtigt at tage de gode oplevelser fra øvelokalet med i en rigtig performance. På denne måde lærer du, hvordan du kan tale dig selv op, hvilket ikke mindst er meget nyttigt lige inden, man skal på scenen.

 

3. Plan

På koncertdagen har jeg et ritual med at spille stykket igennem et par gange langsomt med noderne, så jeg har overblik over, hvilke musikalske elementer, jeg skal huske at have med. Dynamikkerne overdriver jeg fx meget, så de sidder på rygraden. Derudover laver jeg også mental øvning, hvor jeg blot bladrer igennem stykket og forestiller mig, hvordan det skal lyde. Nogle gange, når man har en stærk intention om at gøre noget, skal det nok også lykkes!

 
4. Mentale øvelser

Jeg forestiller mig også altid, hvordan min performance kommer til at forløbe. Forestiller mig, hvordan jeg går på scenen, bukker for publikum, hvor mange der er, hvordan salen er, jeg sætter mig hen til klaveret, trækker vejret dybt og begynder at spille. Jeg forestiller mig hele stykket, synger det i mit hoved og hvordan jeg efter sidste tone rejser mig op, smiler og bukker og tager imod bifald, indtil jeg endelig forlader scenen.

Det gør jeg måske en gang om dagen en uge inden, min endelige performance. Formålet er at skabe ”trygge” rammer for min performance. Ved at forestille mig det så levende, bliver jeg ikke nervøs inden jeg skal på scenen, fordi det netop føles så hjemmevant.

 

5. Cue words

Det er noget, jeg fornyligt er begyndt på efter at have læst Don Grenes ”Audition Success”. Kort fortalt går det ud på, at du vælger 2-3 ord, som beskriver den situation, hvor du spiller stykket bedst – men uden at blive for tekniske. Forleden dag havde jeg en koncert, hvor jeg skulle spille Bachs Toccata i Gm. Mine cues words var, ”fokus, dansende og tempo”. Det første ord skulle få mig til at zoome ind i mit fokusområde, hvor jeg kun fokuserer på musikken og intet andet. Stykket har en meget dansant og let karakter, som er noget af det sidste, jeg har arbejdet med min lærer med – og mange af de tekniske ting løser sig selv, hvis jeg spiller på den lette karakter. Tempoet er noget af det, der er mest vanskeligt i fugaen – spiller jeg den for hurtigt, bliver artikulationerne for sjuskede og jeg har ikke lige så meget overskud til at gennemføre de musikalske idéer, men hvis jeg derimod spiller den for langsomt, dræber jeg den dansende karakter. Ved at ”opsummere” disse 3 cue words inden jeg gik på scenen, følte jeg mig mere rolig og bedre klædt på til at gennemføre det – fordi jeg vidste, hvad jeg skulle gøre.

 

Nogle gange kan det være sjovt at nørde lidt og analysere sig selv og sin egen performance. Der er forskellige måder og grader, man kan gøre det på. Men hvorfor ikke skrive et par noter inden og efter din næste par performances, for at finde ud af, om du egentlig har et ”ritual” – og om der evt. er nogle ting, som hindrer dig i at performe på din mest optimale måde?

 

The mental preparation before a performance

The creeping nervousness before a concert. The negative voices in your head, grumbling and making you insecure during playthroughs. The mood is like a rollercoaster, you can be happy and ready to go on stage and then the moment after you are sure, you can’t make it. The cold sweat, the weird intuition in your stomach and the adrenaline that makes your heart skip a beat.

 

Luckily, I belong to the minor part of musicians that aren’t really nervous before a performance. Well, I do feel the excitement in my stomach and I also have my own rituals which, I tell myself, is helping be to play better. But I’ve never suffered from stage fright. Even though, I do think that it is very interesting and relevant to dig in to the mental part of preparation before a performance.

 

You see, let’s say that you’ve been physically well-prepared in the same way for two concerts. It’s the exactly same setting, you have to perform the same piece and you have been practicing in the same way. You are at your very best energy level and ready to pull it off. Still, you play the one concert better than the other – why?

 

Since I’m writing my master’s thesis about this subject, I’ve analyzing my own experiences for a while now. Since September, I’ve been doing a “diary” where I write about my thoughts and what I’ve actually been doing 5-7 days before a concert. After each performance, I will also write a couple of thoughts on how it went, what I felt etc. After my performance this Thursday, I’ve been looking at the last couple of times. And guess what… I’ve found a pattern!

 

What I do that freaks me out:
1. Negative thoughts

“I’m not ready yet”, “it doesn’t sound well”, “I’m not satisfied”, “I can’t get through it”.

Sentences like these come to my head a few days before my performance. I’m the first to admit that I’m a perfectionist – but you can’t really be that with music, and I have been working on accepting this fact for a couple of years now. That is why I’m really quick at spotting the negative thoughts. Instead of talking myself down, I try to be more positive and phrase it differently, as “It doesn’t have to be perfect at the concert” or “after the performance, I will be very happy that I did it”. Because after a performance, you will truly know what to work on.

 
2. “Bad” playthroughs

I always do playthroughs for a couple of friends before the final version. Everything is set – the chairs in a row, I have to bow while they are applauding, and I will always film or record the whole situation. The more real it gets to the final performance, the more excited am I. And that’s what I want to test – how do I play now compared with the result I want at the final performance? But quite often, it doesn’t go as I want to. There is always something happening – maybe I’ll forget the notes, it doesn’t sound nice, I’m not “in the mood” or something else. And here is where I tend to doubt myself again. But what I’m trying to do now is to watch/listen the recording with or without scores later at the day and try to figure out what happened. Did I lose focus? Did I not prepare enough? No matter what it is, it helps me getting a concrete answer – something I can fix before the real performance.

 

3. Practicing too much

On the day of my performance, I like to have enough time for warming up and practicing on what I have to play. I like to be alone up to the performance, so I can calm down and prepare myself mentally. But if I have too much time in my practice room, I tend to practice too much – and then, when I have the final performance, I’m not in my best physical and mental shape anymore. This is something I’ve been trying to plan better – for example, I would like to have a good night of sleep, practicing a bit in the morning, but no more than 45 minutes, eat a good lunch and do something different in the afternoon. Then 1,5-2 hours before the performance, I go to my practicing room. That’s how it works for me.

 

4. Loosing focus during the performance

We all know it. While we are playing the most beautiful part, you get distracted very suddenly. For me it is never when someone is coughing or something like that – it’s my thoughts. If I think “YES, I’m almost through the piece” or “oh no, now it is the difficult place” etc., I tend to forget what, I’m about to play or I simply forget to listen. Therefore, I’ve been practicing on getting back in focus again when this happens. If I sing the melody very strongly in my head or just enjoy my playing by really listening to what comes out of the instrument, I lead my thoughts back to the here and now.

 

What I do to help myself play better:
1. Recordings

A week before my performance, I like to record a daily playthrough. I always listen to them and make some notes on what succeeded and what I need to work on the next day. 3 days before a performance, I play my piece through 3 times in a row, with a recorder, just to test if I’m in physical shape to do so. If it succeeds – and by that, I mean if I can get through with profit to do the musical elements, it will calm me much more down.

 
2. Positive thoughts

As mentioned before, I try to think in a more positive way before concerts. If something succeeds in my practicing, I always praise myself and smile. It is as important to take all the great moments from your practicing to stage. In this way, you’ll learn how to talk yourself up right before you’re going on stage. It gives you more confidence.

 
3. Plan

On the day of my performance, I always play through my piece slowly with the scores in front of me, to make sure that my brain and my hands know the musical ideas, I have to remember. I also exaggerate the dynamics, so I know that what and where they are. I also do a mental playthrough, where I just look at the scores and imagine how I play and how it sounds. Sometimes, when you have a really strong intention to do something, it will succeed.

 
4. Mental practicing

I also imagine my whole performance situation. While I take a walk, I imagine how I enter the stage, bowing for the audience, how many are there, how is the hall. I’m sitting in front of the piano, taking a deep breath and then I start to play. I imagine the whole piece, singing the melody in my head until the last note. Then I stand up, bow again and finally, I go out of the stage.

I’ll do that once a day starting from a week before my performance. The goal is to make a “safe” frame, so it feels natural when the day comes.

 
5. Cue words

This is something I’m starting on after reading “Audition Success” by Don Grene. It means that you have to find 2-3 cue words that describes the situation where you perform your piece in the most optimal way – but they can’t be technical things. Then you have to say them to yourself before playing at the concert.

 

The other day, I have to play the G-minor toccata by Bach. My cues words were “focus, dancing and tempo”. The first word made me get into my bobble of focus, where I only thing about the music itself. The piece has a very characteristically dancing rhythm, and this is something I’ve been working on lately with my teacher. Many of the technical things solve itself, when I play on this character. The tempo is very tricky at the fugue. If I play too fast, the articulation will be blurred, and I would not be able to do all the musical ideas, but if I start too slow, it will kill the light and dancing character. By “summing up” these 3 cue words just before I started my performance, I was calmer and cooler with the whole situation – because I knew what to do.

 

Sometimes it can be funny to analyze oneself and how you perform. There are many ways you can do this, but why not give it a try and write some thought before and after your next performance? Find out if you also have a ritual – and if there is anything that gets in your way during a performance, preventing you from performing at your most optical way?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.