English below ☟
Den krybende nervøsitet, der kommer snigende jo tættere på koncertdagen, vi kommer. Den negative og tvivlsomme stemme indeni hovedet, der skælder dig ud og hakker ned på dig, når du laver gennemspilninger op til koncerten. Humøret, som får sig den største rutsjebanetur – det ene øjeblik er du glad og klar til at performe, men allerede i det næste øjeblik føler du slet ikke, at du kan klare det. Koldsveden, den mærkelige mavefornemmelse og adrenalinen, som får hjertet til at galopere afsted… Jeg hører heldigvis til den mindre del af befolkningen, som ikke rigtig føler nervøsitet inden en optræden. Altså, jeg mærker da spændingen i maven og har mine egne ritualer inden en koncert, som jeg ”bilder mig ind”, har den mest positive effekt på min performance. Men jeg har aldrig rigtig lidt af præstationsangst eller sceneskræk. Dog synes jeg, det er enormt interessant at undersøge den mentale del af forberedelserne. Ser du, lad os antage at du fysisk forbereder dig lige godt til to koncerter. Det er samme opsætning, du skal spille det samme stykke og du har øvet dig på samme måde. Du er i topform og er egentlig bare klar til at skulle fyre den af. Men alligevel går den ene koncert bedre end den anden – hvorfor? Eftersom jeg er i gang med at skrive kandidatprojekt om netop samme emne, har jeg brugt mig selv som forsøgskanin. Siden september er jeg derfor begyndt at føre en ”tankedagbog”, hvori jeg skriver lidt om mine tanker og hvad jeg har lavet i løbet af dagen 5-7 dage inden en koncert. Efter hver koncert skriver jeg så et par hastige kommentarer ned. Efter min performance her i torsdags, begyndte jeg således at kigge tilbage på mine skriblerier. And guess what… Jeg har fundet et mønster!De ting jeg gør, som hyler mig ud af den:
1. Negative tanker
”Jeg er ikke klar endnu”, ”det lyder ikke godt”, ”jeg er ikke tilfreds”, ”jeg kan ikke gennemføre det”. Vendinger som disse dukker ofte op i mit hoved et par dage inden, jeg skal performe. Jeg indrømmer gerne, at jeg er perfektionist – men det kan man aldrig være med musik, og det har jeg efterhånden lært at acceptere med årene. Derfor er jeg også hurtig til at tage mig selv i den negative tankestrøm – og i stedet for at blive ved med at tale mig selv ned, prøver jeg at være mere positiv eller omformulere det anderledes, fx ”det behøver ikke at være 100% klar til koncerten” og ”efter koncerten vil jeg være glad for, at jeg gjorde det”. Det er trods alt derefter, man er 100% sikker på, hvad man har brug for at arbejde videre med!2. ”Dårlige” gennemspilninger
Jeg spiller tit igennem for nogle veninder inden den endelige performance. Det hele er sat op – stolene på rad og række, jeg skal bukke og de klapper. Hvis jeg kan komme til at optage/filme, gør jeg også det. Jo tættere på den endelige situation, jo mere spændt bliver jeg – og det er netop dét, jeg gerne vil teste; hvordan spiller jeg nu i forhold til, hvordan jeg gerne vil have det til den endelige performance. Men ret ofte går det ikke helt, som jeg vil have det. Der sker altid et eller andet uventet – måske glemmer jeg noderne, det klinger ikke smukt nok, jeg er ikke ”in the mood” eller noget helt fjerde. Og så får jeg en tendens til at tvivle igen. Men her prøver jeg altid at vente et par timer og kigge videoen/lytte lydfilen igennem og tage noter til, hvad der helt præcis skete inden i mig selv, de steder det glippede – var jeg for ukoncentreret? Manglende forberedelse? Uanset hvad det er, hjælper det mig næsten altid til at komme hen til et konkret svar og er noget, jeg kan løse inden den endelige performance.3. Overøvning/opvarmning
På koncertdagen vil jeg altid gerne have god tid til at varme godt op og kigge på det, jeg skal spille. Jeg kan godt lide at være alene op til min performance, så jeg kan få ro i sindet og forberede mig mentalt på at skulle performe. Men hvis jeg kommer for tidligt ind i opvarmningslokalet, har jeg en tendens til at ”overøve” – og når så den endelige performance kommer, er jeg hverken i min bedste fysiske eller mentale tilstand til at stykket bliver gennemført med samme overskud, som da jeg fx lige har gjort i øvelokalet. Så det er også noget, jeg er begyndt at tænke mere over og planlægge lidt bedre – fx ved at sove lidt længe, spille en smule (max 45 min) op ad formiddagen, spise en god frokost og lave noget om eftermiddagen, for så at varme op i øvelokalet ca. 1,5-2 timer inden, jeg skal på. For sådan fungerer det mest optimalt for mig.4. Mister fokus – under performance
Vi kender det alle sammen. Midt under ens spil bliver man af en eller anden grund pludseligt distraheret. For mit vedkomne er det ikke så meget, hvis der er en, der hoster eller andet – men det er min egen tankestrøm. Hvis jeg pludselig tænker ”YES, jeg er snart færdig” eller ”åh nej, nu kommer det svære sted” osv., har jeg en tendens til at glemme, hvad det er, jeg skal spille eller glemmer at lytte. Derfor har jeg nu øvet mig i finde tilbage til mit fokus, når disse situationer opstår. Det gør jeg enten ved at synge med på melodien i mit hoved eller simpelthen at nyde at performe ved virkelig at lytte efter, hvad det egentlig er, jeg producerer. På den måde leder jeg tankerne tilbage til, hvad jeg laver lige nu og her.De ting jeg gør, som hjælper mig til en bedre performance:
1. Optagelser
Ca. en uge inden jeg skal performe, kan jeg godt lide at optage en indspilning dagligt. Jeg lytter altid til dem – enten med eller uden noder, og gør mig noter om, hvad der var specielt godt og hvad jeg skal have kigget på dagen efter. 3 dage inden i performance, spiller jeg stykket igennem 3 gange i træk, med optager på, bare for at teste om jeg kan gøre det. Hvis det lykkedes – og her mener jeg at komme igennem stykket med en eller anden form for overskud til at lege med de musikalske elementer, ved jeg, at jeg er i fysisk stand til at gennemføre koncerten med 100% overskud, og det beroliger mig meget.2. Positive tanker
Som nævnt tidligere, prøver jeg altid at tænke positivt op til koncerter. Hvis noget lykkes i min øvning, roser jeg altid mig selv og smiler, giver mig selv et klap på skulderen – det er mindst lige så vigtigt at tage de gode oplevelser fra øvelokalet med i en rigtig performance. På denne måde lærer du, hvordan du kan tale dig selv op, hvilket ikke mindst er meget nyttigt lige inden, man skal på scenen.3. Plan
På koncertdagen har jeg et ritual med at spille stykket igennem et par gange langsomt med noderne, så jeg har overblik over, hvilke musikalske elementer, jeg skal huske at have med. Dynamikkerne overdriver jeg fx meget, så de sidder på rygraden. Derudover laver jeg også mental øvning, hvor jeg blot bladrer igennem stykket og forestiller mig, hvordan det skal lyde. Nogle gange, når man har en stærk intention om at gøre noget, skal det nok også lykkes!4. Mentale øvelser
Jeg forestiller mig også altid, hvordan min performance kommer til at forløbe. Forestiller mig, hvordan jeg går på scenen, bukker for publikum, hvor mange der er, hvordan salen er, jeg sætter mig hen til klaveret, trækker vejret dybt og begynder at spille. Jeg forestiller mig hele stykket, synger det i mit hoved og hvordan jeg efter sidste tone rejser mig op, smiler og bukker og tager imod bifald, indtil jeg endelig forlader scenen. Det gør jeg måske en gang om dagen en uge inden, min endelige performance. Formålet er at skabe ”trygge” rammer for min performance. Ved at forestille mig det så levende, bliver jeg ikke nervøs inden jeg skal på scenen, fordi det netop føles så hjemmevant.5. Cue words
Det er noget, jeg fornyligt er begyndt på efter at have læst Don Grenes ”Audition Success”. Kort fortalt går det ud på, at du vælger 2-3 ord, som beskriver den situation, hvor du spiller stykket bedst – men uden at blive for tekniske. Forleden dag havde jeg en koncert, hvor jeg skulle spille Bachs Toccata i Gm. Mine cues words var, ”fokus, dansende og tempo”. Det første ord skulle få mig til at zoome ind i mit fokusområde, hvor jeg kun fokuserer på musikken og intet andet. Stykket har en meget dansant og let karakter, som er noget af det sidste, jeg har arbejdet med min lærer med – og mange af de tekniske ting løser sig selv, hvis jeg spiller på den lette karakter. Tempoet er noget af det, der er mest vanskeligt i fugaen – spiller jeg den for hurtigt, bliver artikulationerne for sjuskede og jeg har ikke lige så meget overskud til at gennemføre de musikalske idéer, men hvis jeg derimod spiller den for langsomt, dræber jeg den dansende karakter. Ved at ”opsummere” disse 3 cue words inden jeg gik på scenen, følte jeg mig mere rolig og bedre klædt på til at gennemføre det – fordi jeg vidste, hvad jeg skulle gøre. Nogle gange kan det være sjovt at nørde lidt og analysere sig selv og sin egen performance. Der er forskellige måder og grader, man kan gøre det på. Men hvorfor ikke skrive et par noter inden og efter din næste par performances, for at finde ud af, om du egentlig har et ”ritual” – og om der evt. er nogle ting, som hindrer dig i at performe på din mest optimale måde?The mental preparation before a performance
The creeping nervousness before a concert. The negative voices in your head, grumbling and making you insecure during playthroughs. The mood is like a rollercoaster, you can be happy and ready to go on stage and then the moment after you are sure, you can’t make it. The cold sweat, the weird intuition in your stomach and the adrenaline that makes your heart skip a beat.
Luckily, I belong to the minor part of musicians that aren’t really nervous before a performance. Well, I do feel the excitement in my stomach and I also have my own rituals which, I tell myself, is helping be to play better. But I’ve never suffered from stage fright. Even though, I do think that it is very interesting and relevant to dig in to the mental part of preparation before a performance.
You see, let’s say that you’ve been physically well-prepared in the same way for two concerts. It’s the exactly same setting, you have to perform the same piece and you have been practicing in the same way. You are at your very best energy level and ready to pull it off. Still, you play the one concert better than the other – why?
Since I’m writing my master’s thesis about this subject, I’ve analyzing my own experiences for a while now. Since September, I’ve been doing a “diary” where I write about my thoughts and what I’ve actually been doing 5-7 days before a concert. After each performance, I will also write a couple of thoughts on how it went, what I felt etc. After my performance this Thursday, I’ve been looking at the last couple of times. And guess what… I’ve found a pattern!
